Der vil altid være en eller flere træningsansvarlig til stede, som planlægger ruten på forhånd og organiserer eventuelle intervaller eller lignende aktiviteter. Ruten til dagens træning vil altid blive lagt ud på forhånd i kommentarerne under 'Uge program' opslaget i Facebook gruppen. Ruterne uploades på Strava eller som GPX-fil.
ASC Cykling bygger på et stærkt socialt sikkerhedsnet. I praksis betyder det at…
… vi venter på hinanden, hvis der skulle opstå huller (medmindre andet er aftalt).
… vi venter på hinanden, når der er defekt (såsom punktering).
… vi forsøger at tilrettelægge træningen, så der er noget for enhver smag.
Vi bestræber os på at gøre vores træninger så sikre som overhovedet muligt og beder derfor vores medlemmer om at følge nogle få simple retningslinjer:
I tilfælde af udsigt til kraftig regn eller lignende forhindringer kan vi finde på at aflyse en træning i ny og næ. Man kan altid holde sig opdateret ved at anvende Facebook, Instagram og Holdsport app'en.
Tirsdag kl 17.00
Ca. 2 timer
2-3 hold/niveauer
Torsdag kl 17.00
Ca. 2 timer
2 hold
Søndag kl 9:30
Ca 2-3½ timer
Vi mødes ALTID ved Falck, Trindsøvej 4, og kører ud ad Brabrandstien medmindre andet udmeldes. Tilmelding til træning sker via Holdsport.
I forbindelse med Vintertræning, foregår dette i en lukket gruppe og udmeldes oftest med meget kort varsel. - Kontakt @asccykling på Instagram hvis du ønsker yderligere information.
Uanset som du er hardcore licensrytter i A-D klassen eller bare nyder cykelturen og landskabet, så har vi i ASC et tilbud til dig i form af hold, tons, crit-løb og ligesindede i ryttere.
Vores sommertræning løber fra april til oktober og er opdelt i to perioder. Forårssæsonen strækker sig fra april og frem til sommerferien, hvor vi holder en kort pause efter det sidste DCU-licensløb. Når anden halvdel af sæsonen starter i august, genoptager vi træningen og fortsætter frem mod oktober. På den måde følger vores træningsstruktur den danske cykelsæson, så både licensryttere og motionsryttere får optimale rammer for træning, fællesskab og udvikling gennem hele sommerhalvåret.
I vinterhalvåret er der ikke officielt træning fra klubbens side. Typisk mødes flere af klubbens medlemmer flere af ugens dage. Vintertræning aftales individuelt blandt de ryttere som kører i alt slags vejr.
Send en DM til @asccykling på Instagram og bliv tilføjet til vintertræningsgruppen på Messenger.
Gravel- og cykelcross-træning foregår på medlemmernes eget initiativ og opstår typisk, når sæsonen og vejret lægger op til det. Her samles mindre grupper, som har lyst til at udforske skov, grus og teknisk terræn sammen, enten som supplement til landevejstræningen eller i vinterhalvåret. Det er en uformel og social træningsform, hvor fællesskab og køreglæde er i fokus, og hvor initiativet altid ligger hos medlemmerne selv.